Wass rykker ikke med ned

Den næstbedste række i Frankrig er ikke nogen drøm for landsholdsspiller Daniel Wass, der derfor overvejer at søge væk, hvis hans klub Evian ryger ud af Le Championnat til sommer.

Sidste sommer skrev han ellers en fireårig kontrakt med franskmændene.

- Men hvis vi rykker ned, er det selvfølgelig ikke optimalt, og så vil jeg nok prøve at se mig om efter noget andet, siger Daniel Wass til bold.dk.

Evian tabte i weekenden 1-3 på udebane til Nancy, som også er placeret i nedrykningsdyndet. Dermed er Evian, hvor også landsholdsmålmand Stephan Andersen spiller, kun et enkelt point over nedrykningsstregen med fem kampe igen.

Hele tre hold kan komme under stregen efter bare et enkelt nederlag, da de alle kun er ét eller to point foran Sochaux lige under stregen.

Et skidt scenario for Evian, da mægtige Paris Saint-Germain kommer på besøg søndag aften.

/ritzau/

Dagens Gossip