Wearable gadgets: Sådan bliver fremtiden

Bærbar elektronik, eller wearable gadgets, forventes at få et gennembrud i løbet af 2014. Det spår blandt andet Consumer Electronics Association, efter det store gadget-show CES i Las Vegas, der blev afholdt i begyndelsen af januar.

Blandt eksempler på bærbar-tech er personlige lydforstærkere, der kan hjælpe os til at høre bedre, ikke at forveksle med høreapparater. Også pandebånd med indbyggede hovedtelefoner, som hjælper til en bedre søvn er på vej. Det samme er briller med kamera, handsker med indbygget højtaler og mikrofon og meget andet.

TEST: Fitbit Flex

Det store hit lige nu er fitnessarmbånd som Jawbone og Fitbit Flex.

Livet bliver logget

Denne kategori vil i løbet af året eksplodere. Producenter som LG, Samsung og Sony er på vej med deres bud på, hvordan et gadget-armbånd skal fungere.

Mens eksempelvis Fitbit og Jawbone overvåger motion og søvn, tager Sony Smartband monitoreringen et skridt videre. Dette armbånd finder automatisk ud af om personen der bærer det, går eller cykler.

LG Lifeband Touch

En applikation på smartphonen sammensmelter bevægelsesdata med GPS-positionen, billeder man tager og musik der lyttes til. Oven i dette kan vigtige livsbegivenheder bookmarkes ved et tryk på armbåndets knap, hvorefter der oprettes et mærke i ens life-log.

Et smartwatch som Samsung Galaxy Gear er også en wearable gadget, og vi skal vænne os til, at alt i princippet kan have elektronik indbygget. Det kan være halskæder, t-shirts, jakker og meget andet.

Se billeder og video nedenunder...

Af John G. Pedersen, MereMobil.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV