Web-tv: 10-årig har Danmarks hurtigste hænder

Når Danmarks hurtigste hænder dyster i at stable kopper i bestemte formationer, kan øjet have svært ved at følge med.

Særligt stærkt går det, når 10 årige Benjamin Eriksen er på banen. Han vandt i 2012 VM i sin aldersgruppe – efter kun seks måneders træning.

- Speed stacking er en sportsgren, hvor det går ud på at stable ni kopper i pyramider i en bestemt formation, og derefter skal kopperne stables som de stod, da man startede. Og den der gør det hurtigst vinder, fortæller Benjamin Eriksen, der vel nok er den dreng i Danmark med de hurtigste hænder.

Speed stacking er en forholdsvis ny sport herhjemme. Men ifølge Lærke Christensen, der er instruktør i Københavns Sport Stacking Klub, der er den eneste af sin slags i Danmark, er potentialet stort.

I USA har de kæmpe store klubber og også tyskerne er godt med, men der findes kun en klub i Danmark og der er vores. Vi er omkring 20 medlemmer, men vi arbejder på at blive flere bl.a. ved at være med arrangementer som det her.

Indtil jul kan alle, der har lyst til at afprøve, hvor hurtige de er på hænderne, komme forbi Microsofts pop-up butikker i Fields i København og Bruuns Galleri i Aarhus. Her kan dystende i alle aldre få lejlighed til at prøve kræfter med plastickopperne.

Og de ti hurtigste spillere i Microsofts speed stacking konkurrence - fra hver af de to storcentre – kæmper i finalen den 22. december om at få lov at repræsentere Danmarks landshold ved VM i Seoul i Sydkorea i 2014. Og det er en finale, som Benjamin Eriksen håber på at nå.

- Der er hård konkurrence, men jeg tror godt jeg kan komme i finalen, siger den 10 årige danske VM deltager.

Se videoen nedenunder...

//Make Sense

Dagens Gossip

Dagens TV