Web-tv: 24-årige Cecilie vandt privat møde med Robbie Williams

24-årige Cecilie Primdahl Larsen fra Aarhus er glad. Hun skal nemlig på en weekend-tur, som hun har vundet i Telenors julekampagne, skriver aoh.dk.

For at deltage skulle man synge "duet" med stjernen og derefter lægge videoen ud. Og det slap Cecilie altså bedst fra, da hun vandt konkurrencen blandt 4.000 indsendte videoer. Det betyder, at hun både får billetter til koncerten i Amsterdam, en indlogering på luksushotel samt et privat møde med Robbie Williams.

Cecilie Primdahl Larsen blev noget overrasket over, at hun vandt konkurrencen:

- Jeg stod midt i julegavebytningen og troede ærligt talt, at det var mine venner, der jokede med mig, da jeg fik det at vide. Da jeg uploadede min video, havde jeg slet ikke turde håbe på, at jeg vandt. Jeg synes bare, at det var en vildt skæg ide, siger Cecilie Primdahl Larsen til aoh.dk.

Hun studerer til daglig på Teko i Herning.

Se Cecilies video nedenunder...

Dagens Gossip