Web-tv: Fræk dans skal udbredes til hele Danmark

Den nye dille – den frække dans Twerk – skal være andet end en københavnerting.

Danmarks Twerk Queen, Louise, har derfor dannet sit eget twerk-team sammen med 20-årige Martha og 18-årige Veronica. Sammen hedder de Twerk tastic, skriver lokalavisen.dk.

- Twerk-bølgen er officielt skyllet ind over Danmark, og nu vil vi sørge for, at den når helt ud i provinsen. Indtil videre har det nemlig lidt været en Københavner-ting, men jeg har fået en masse henvendelser fra folk fra hele landet, som efterspørger det, siger Twerk Queen Louise til lokalavisen.dk.

Derfor er Twerk Tastic i gang med at arrangere en tour med en række twerk-events.

- Det bliver shows med os, freestyle og twerkbattle med publikum, sådan så piger i både Kolding, Esbjerg og Kalundborg kan få lov til at prøve at udtrykke sig på den her måde. Nu giver vi dem et forum, hvor de kan komme og prøve det - og så vil der selvfølgelig også være lidt at se på for mændene, griner pigerne.

Twerk Tastic var i øvrigt på deres første job i sidste uge, hvor de medvirkede i en musikvideo med Kato, Specktors og Djämes Braun.

Se videoen nedenunder...

Dagens Gossip