Web-tv: Her redder chauffør hund fra trafikeret vej

Hunden blev reddet fra en motorvej i Houston, hvor den havde forvildet sig ind. Såret og skræmt var den ikke i stand til at komme videre.

Det var fredag morgen, og myldertiden var på sit højeste, da chaufføren Rickey Young i radioen hørte om hunden og opdagede, at han var lige i nærheden. Selv om dyreværnet var tilkaldt, var Young, der er entreprenør, den første på stedet, og han besluttede sig for at hjælpe den lille hund.

I første omgang forsøgte den skræmte hund at flygte fra redningsmanden, men da Young lokkede den med hans egen sandwich, fik han hunden i sikkerhed på få et øjeblik.

- Jeg kunne se, at hun var taknemmelig, og at hun var glad for at være i sikkerhed, fortæller Rickey Young til tv-stationen KHOU.com.

Det vidste sig, at hunden, der er en labrador-blanding, var hårdt såret. Den havde brækket flere ben og havde indre blødninger.

Den blev efterfølgende behandlet af en dyrelæge og kommer sig nu i en af dyreværnets kenneller. Hunden havde hverken chip eller halsbånd, og derfor leder man nu efter nogen, som vil adoptere hunden.

Se Rickey Young redde hunden i tv-indslaget herunder:

Dagens Gossip