Web-tv: Nanna og Mathias vandt Novas drømmebryllup

Der var tårer for åben mikrofon, da Nanna og Matias fra Brovst i sidste uge vandt et drømmebryllup hos radiostationen Nova FM. Præmien var et bryllup til 150.000 kroner.

Nanna og Matias vandt kampen om et bryllup mod Benjamin og Trine, der er ansat hos politiet. Det var en hård kamp, beretter vinderparret.

På politiets Facebook-side kunne man nemlig læse og se et billede af, at Benjamin friede til Trine.

Men Nanna og Matias oprettede deres egen Facebook-side, hvor der blandt andet blev lagt videoer ud, som led i konkurrencen, skriver TV2 Nord.

Desuden blev der uddelt flyers i hjembyen Brovst.

På trods af den hårde konkurrence mod det sjællandske par, var det Nanna og Matias, der løb med drømmebrylluppet.

Det lykkelige par mødte hinanden, da de blot var 14 og 19 år gamle. Dengang blev Nanna konfirmeret, og allerede på det tidspunkt sagde Matias, at han drømte om at se den hvide konfirmand i en anden hvid kjole i fremtiden.

Matias friede til Nanna, da hun var til babysvømning.

Se video og billeder nedenunder...

Dagens Gossip