Web-tv: Ny generation af online kunder - er de gamle

Tank lige mobilen op, fyld penge på rejsekortet eller køb forsikringer online. Det lyder umiddelbart oplagt for yngre forbrugere, men de ældre er også med i den digitale kamp om at hente online besparelser.

- Jeg bruger nettet til rigtig mange ting. Jeg bruger det til bankforretninger, SKAT, forsikringer og skype. Jeg har familie i USA, og vi snakker tit sammen over nettet, siger Dan Lindehammer på 70 år. Han er en af de ældre, der i den grad har kastet sig over onlinemulighederne:

Dumt ikke at spare penge

Sammen med mange ældre udgør Dan Lillehammer en ny forbrugergruppe som overrasker mange. En af dem er online forsikringsagenturet Next forsikring, der i november gik i luften med landets første – udelukkende -  online forsikringsløsning.

- Vi havde nok en forventning om, at vi primært skulle appellere til de voksne under 50 år, men kunne hurtigt se, at interessen for at spare penge på forsikringen i den grad også indbefattede de ældre +70. Så alder i kombination med internet er tydeligvis ingen hindring for at købe et tryghedsprodukt som en forsikring er, siger Pelle Martin Smidt, administrerende direktør i Next forsikring.

De ældre bliver yngre

Ifølge sociolog og fremtidsforskerBirte Linddal er de ældre for det meste oversete i virksomhedernes markedsføring, men det kommer til at ændre sig.

Der eksisterer en myte omkring, at de ældre ikke kan IT. En myte, som ligger mange år tilbage, men faktum er, at de ældre bliver yngre, og dem, der er nutidens seniorer, er også folk, der har haft gode uddannelser, kan tale engelsk og er vant til at agere i en kompleks verden. Og derfor kan de sagtens tage IT til sig - hvis de vil.

87-årig handlede online

Den ældste kunde vi har, der har handlet online hos os, er 87, og det har været en øjenåbner for os, og vi vil fremadrettet helt klart tænke de ældre forbrugere ind i vores markedsføring.

Se videoen nedenunder...

Af Make Sense.

Dagens Gossip