Web-tv: Over 5.500 amerikanere vil have job i Norwegian

Over 5.500 amerikanere kæmper om 300 stillinger som kabinepersonale på Norwegians langdistanceruter mellem USA og Europa og Asien.

- Vi har fået et stort luksusproblem, siger HR-direktør Gunnar Martinsen.

Norwegian startede rekrutteringen af amerikanske medarbejdere i oktober sidste år og responsen har været rigtig god med over 5.500 ansøgere. På nuværende tidspunkt er omkring 170 blevet tilbudt job i Fort Lauderdale og New York, mens de resterende 130 bliver rekrutteret til de to baser i disse dage.

Flere har allerede haft sine første arbejdsdage i luften.

- De nye medarbejdere, mange med erfaring fra selskaber som British Airways og United, ”elsker Norwegians strategi og koncept” og ser frem til at flyve 787 Dreamliner. Vi har også fået mange tilbagemeldinger på, at vores betingelser er højst konkurrencedygtige, og at vores oplæringsprogram i Norwegian holder en meget høj standard sammenlignet med deres tidligere erfaringer, siger Gunnar Martinsen.

- Da jeg hørte, at Norwegian skulle åbne base i USA, tænkte jeg med det samme, at jeg skulle søge. Dette selskab kommer til at erobre verden, siger Joseph Gabriel fra New York-basen. Gabriel har tidligere arbejdet i blandt andet British Airways.

Norwegians baseetableringer

Norwegian rekrutterer stadig nye medarbejdere til baser i Europa, USA og Thailand. I løbet af 2013 fik Norwegian næsten 900 nye medarbejdere i kabinen. Ved samtlige af Norwegians baser gælder lokale løn- og arbejdsvilkår og lokal lovgivning.

Norwegians langdistanceruter i 2014

• Bangkok: Oslo og Stockholm
• New York: København, Oslo, Stockholm, London og Bergen
• Fort Lauderdale: København, Oslo, Stockholm og London
• Los Angeles: København, Oslo, Stockholm og London
• San Francisco: Oslo og Stockholm
• Orlando: Oslo

Se videoen nedenunder...

Dagens Gossip