Web-tv: Se når vi "bøjer" LGs nye topmodel

Skrevet af Mere mobil

13/01/2014

Mest læste i dag

LG bliver de første der kommer på markedet, med en smartphone der har en kurvet skærm, der samtidig er fleksibel og til dels bøjelig. Produktet hedder LG G Flex, men blev tidligere mange steder, omtalt som LG Curve.

Skærmen på 6 tommer (HD 1280 x 720 pixels) er den vildeste og flotteste jeg til dato har set. HD-film indhold fremstår på grund af den kurvede skærm helt ekstraordinært imponerede, og man bliver nærmest suget ind i billedet.

LG G Flex bliver den første smartphone, som jeg kunne forestille mig, at se en fuld spillefilm på.

Kan faktisk bøje

Når telefonen lægges på et plant underlag med skærmen nedad ses buen tydeligt. Det vilde er, at telefonen og skærmen rent faktisk er fleksibel.

Man kan snildt trykke 20-30 kilo på telefonen, og presse skærmen helt flad – uden at hverken skærmen eller mobilen bryder sammen.

Det fleksible design vil måske forhindre de skærmskader, der kan opstå, når man sætter sig på telefonen f.eks. i et par stramme cowboybukser.

Kraftfylde specifikationer

Hardwaren i LG G Flex er baseret på 2013-topmodellen LG G2.

Processoren er på 2.26 GHz (quad-core) og der sidder en grafikprocessor fra Adreno med en clockfrekvens på 450 MHz i telefonen.

Der er 2 GB RAM og 32 GB intern hukommelse. Telefonen understøtter 4G LTE og har desuden Bluetooth 4.0, Wi-FI og NFC.

Det hele holdes i live af et batteri på 3.500 mAh samt styresystemet Android 4.2.2.

LG G Flex er en ordentlig sag, der kræver en stor lomme. Den måler 160.5 x 81.6  x 7.9-8.7 mm. Vægten er 177 gram.

Kommer snart til Danmark

Danskerne skal ikke vente længe på at kunne købe LG G Flex.

Telefonen ligger i butikkerne i løbet af første kvartal 2014. Den præcise dato er endnu ukendt.

Prisen forventes at ligge mellem 5 og 6.000 kroner uden abonnement.

Se videoen nedenunder...