Web-tv: Se når vi kører mobilen over og bilvasker den

Skrevet af Mere mobil

28/04/2014

Dagens topnyheder

Smartphone-producenterne sætter i højere grad fokus på holdbare produkter, så telefonerne kan holde til, at blive udsat for lidt mere, end vi har været vandt til tidligere.

Sonys Xperia Z-topmodeller samt Samsung Galaxy S5 har en IP-certificering, så et dyk under vand, en tur i bad eller anvendelse i støvede omgivelser, ikke tager livet af produkterne.

Selvom de populære telefoner bliver bedre til at modstå chokbehandlinger, er der stadig en elite inden for industri- og håndværkertelefoner. Caterpiller Cat B15 er et eksempel. Denne tåler fald på betongulv fra to meters højde, neddykning i vand og pludselige stød og temperaturskift.

Ekstrem-mobilerne

RugGear et et andet mærke, som holder til endnu mere, og derfor er velegnede på byggepladser, i fiskeriet, på oliebordeplatforme eller i andre hårde industriområder.

Modellen RugGear RG970 kan tabes på et hårdt betongulv fra to meters højde. Den er helt vandtæt og støvtæt efter IP68 standarden, som er den højeste udmærkelse der kan opnås. Den overholder også militærstandarden MIL-STD-810G.

Telefonen har 5.3 tommer touchskærm, 8 megapixels kamera, 3G, GPS. Wi-Fi og plads til to SIM-kort (dual-SIM). Styresystemet i vores testversion er Android 4.1.2. RG970 har også temperaturmåler, barometer, højdemåler, kompas og skridttæller indbygget.

Den vejledende pris på RG 970 er 4.220 kroner uden abonnement.

Kørt over af en bil

Har du brug for mobilkommunikation under endnu mere ekstreme forhold, er RugGear P860 telefonen, der skal kigges efter.

Den kan sagtens klare vand, da den er vandtæt (IP68). Ligeledes drop fra to meters højde på beton, er ikke et problem. Men den tåler også tryk, hvad der svarer til, at blive kørt over af et bildæk.

Vores crash-test med en Skoda Fabia var ikke er et problem for telefonen at klare. En tur i bilvaskehal og et drop fra taget, overlevede de fint. Efterfølgende kom vi til at køre P860 over med bilen, uden at telefonen tog skade. Selvom det denne gang gik godt, kan vi ikke anbefale, at det efterprøves.

P860 har desuden UHF-baseret walkietalkie (400-470 MHz) med en rækkevidde på op til 1 kilometer.

Prisen er 2.430 kroner uden abonnement.

Se videoen nedenunder...

Af: John G. Pedersen, MereMobil.dk.