Web-tv: Udlandet elsker danske unge - men for få tager afsted

Skrevet af Elo Christoffersen

05/03/2014

Mest læste i dag

Udlansstipendium og SUen følger med. Men der er stadig langt op til regeringens målsætning om, at hver anden studerende skal have læst i udlandet.

Amalie og Charlotte er på vej ud i verden. De læser til daglig på Copenhagen Business School, og vil gerne tage en del af uddannelsen i udlandet. De ved bare ikke helt præcist, hvornår endnu.

- Jeg har forelsket mig i Asien, men det kommer også an på, hvilke fag de har derude, siger Sofie Amalie Raun.

- Jeg har forelsket mig i Singapore, men jeg er åben for alle muligheder, fortæller Charlotte Hansen.

Tag USA, Australien og Asien

Og de udenlandske universiteter vil rigtigt gerne have fat i danske studerende. Her på EDU´s messe i er repræsentanter fra 25 universiteter i USA, Europa, Austrialien og Asien, som alle prøver at tiltrække danskere til lige deres universitet.

- Danske studerende er meget uafhængige og intelligente. Derfor elsker vi de danske studerende, siger David Bunyan fra University of Quensland i Australien, der er fløjet til Danmark i disse dage for at invitere unge danskere til Down Under.

Man kan komme ud gennem ens uddannelsesinstitution eller gennem EDU, som repræsenterer 40  udenlandske universiteter og formidler 10 procent af alle studieophold i udlandet.

Men selv om der er god rådgivning, man kan få sin SU med og søge Erasmuslegater er det kun 17 procent af de danske studerende der tager en del af uddannelsen i ulandet. Der er stadig langt til målsætningen om at hver anden danske studerende skal af sted i 2020.

Borneo lokker

- Det er jo et stort projekt for de studerende. Både økonomisk, men også livsmæssigt. Derfor har de brug for at få noget vejledning, og blive overbevist om, at det sted de hen i et halvt eller helt år er det rigtige sted,” siger Palle Sten Jensen, fra EDU.

- Jeg har hørt en masse forskellige muligheder i forhold til universiteter i hele verden. Så nu skal jeg bare tage en beslutning. Og så vil jeg afsted, siger Charlotte Hansen.

- Jeg talte med en fra et universitet på Borneo som sagde alle de rigtige ting, så det er helt sikkert noget jeg er interesseret i, siger Sofie Amalie Raun.

- Verden ligger åben for dem. De har gode penge med hjemmefra, og har en masse universiteter som gerne vil tage imod dem, forklarer Palle Sten Jensen fra EDU.

Se indslaget nedenunder...

Af: Make Sense.