Webber overvejer sin formel 1-fremtid

Det sker, efter Sebastian Vettel søndag brød teamets interne aftale om ikke at overhale sin australske holdkammerat og lade ham køre i mål som vinder af Malaysias Grand Prix.

Og da Mark Webber efterfølgende blev spurgt til, om han kunne finde på at forlade Red Bull-teamet og måske helt droppe formel 1 på grund af søndagen hændelse, svarede Mark Webber:

- I løbet af de sidste 15 omgange gik der rigtig mange tanker gennem mit hoved. Ja, rigtig mange ting, fortalte Mark Webber ifølge mediet Sportinglife.  

Efter løbet undskyldte Sebastian Vettel ellers sin handling overfor både Webber og Red Bull-teamet.

Men den undskyldning er Mark Webber endnu ikke klar til at tage imod.

Mark Webber vil heller ikke afvise, at han kunne finde på gøre det samme mod Sebastian Vettel, hvis en lignende situation skulle opstå senere på sæsonen.

- Det spørgsmål vil ikke blive besvaret lige nu. Lad os bare sige sådan, at der gik en masse ting gennem mit hoved på de sidste 15 omgange. Det er der flere årsager til, ikke bare på grund af det, der skete i dag (red.) søndag, men også fra fortiden, sagde Mark Webber med en slet skjult hentydning til en lignende episode til bage i 2010.

Her angreb Sebastian Vettel også sin teamkammerat. Og det gik helt galt, da den nu tredobbelte tyske verdensmester både ødelagde sin bil og samtidig spolerede Mark Webbers muligheder i løbet. 

 

 

Dagens Gossip