Webber straffes for lift hos Alonso

Nær afslutningen på søndagens Grand Prix i Singapore brød Mark Webbers Formel 1-racer i brand. Han fik hjælp af sin gode kammerat, Fernando Alonso, der agerede taxa kørte ham hjem til pitten.

Sikkerhed er alfa og omega i Formel 1. Når bilerne drøner af sted med hastigheder, der langt overgår de sagnomspundne tyske motorveje, er det altafgørende, at de strenge regler overholdes, hvis det ikke skal ende i voldsomme katastrofer. Mark Webber må nu erfare, at løbsledelsen slår hårdt ned på overtrædelser af sikkerhedsreglementet.

Løbet var gået ind i sin afgørende fase. På sidste runde brød Webbers racer i brand, og han måtte springe ud af den for ikke at risikere alvorlige skader på sit helbred. Da Alonso kom kørende forbi, valgte han at hjælpe sin nødstedte kammerat. Han holdte ind til siden, og Webber hopper op på bilen, så han kunne blive fragtet de sidste kilometer ind til pitten.

Dette taxi-stunt kunne dog være endt helt galt. Efter løbet forklarede Lewis Hamilton, at han nær havde kørt Webber ned:

- Jeg var på vej rundt på den sidste runde, kom om hjørnet, og der holdt Fernando. Jeg blev chokeret. Jeg undveg til højre for ham, men hvis Mark havde gået der, så havde jeg kørt over ham.

Løbsledelsen valgte da også at straffe taxa-kørslen. Ved næste Grand Prix i Korea vil Webber få en startplacering 10 pladser dårligere, end hans kørsel i kvalifikationen ellers ville have tildelt ham. Straffen bliver så hård, da det er hans tredje i denne sæson. Alonso blev ligeledes tildelt en advarsel.

Sebastian Vettel vandt Grand Prixet og fører nu med 247 point. Alonso sluttede løbet som toer og indtager samme position i den samlede stilling med 187 point.

Dagens Gossip