West og Kardashian planlægger slotsbryllup

West friede til sin kæreste i oktober sidste år og dengang afviste Kardashians talsmand, at de vordende ægtefolk ville giftes på Versailles. Nu forlyder det imidlertid, at parret ikke kan få det overdådigt nok og derfor har valgt de sidste franske kongers slot. som rammen om deres store dag.

Ifølge nyhedsbureauet WENN benyttede West og Kardashian besøget på Versailles i weekenden til at lægge planer for brylluppet.

Kim Kardashian dokumenterede besøget på Instagram, hvor hun lagde et foto af slottet, som det tager sig ud ved nattetide med belysning på.

Den franske konge Ludvig den 14., også kendt som Solkongen, lod Versailles-slottet opføre i 1600-tallet.

Dagens Gossip