Whistleblowere skal kunne afsløre medicinfusk uden risiko

Sådan lyder opfordringen i mandagens Berlingske fra professor dr.med. ved Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet Peter C. Gøtzsche. I en ny bog, der udkommer senere på måneden, beskriver han lægemiddelindustriens arbejdsmetoder, og ifølge professoren er der en så udpræget brug af bestikkelse, returkommission og andre former for korruption, at det er afgørende at beskytte de folk, der taler ud om kritisable forhold.

»Mange af præparaterne har meget alvorlige bivirkninger, og dem prøver virksomhederne at skjule for offentligheden. Konsekvenserne af, at ansatte ikke kan tale ud, kan være direkte dødelige for patienterne,« siger han og uddyber:

»Et lægemiddel kan sælges for milliarder af dollar. Nogle gange kan det dreje sig om firmaets overlevelse, hvis nogen afslører, at virksomhedens bedst sælgende lægemiddel er farligt,« siger han og peger på, at det kan være rentabelt for medicinalvirksomhederne at snyde, fordi bøderne er så små, at de ifølge Peter C. Gøtzsche indregnes som en markedsføringspost.

Derfor foreslår professoren en model, hvor bødestørrelserne for at fejlinformere læger og myndigheder hæves gevaldigt. På den måde har det en mere afskrækkende effekt over for virksomhederne. Samtidig kan en del af bødebeløbet gå til whistleblowerne, der ifølge Peter C. Gøtzsche næppe får noget arbejde igen, hvis de først har røbet ulovligheder.

Diskussionen om, hvordan whistleblowere skal behandles, har for alvor vokset sig stor oven på den omfattende overvågning af borgeres private telefonsamtaler i USA. Derfor mener sundhedsordfører for Socialdemokraterne Flemming Møller Mortensen også, at der er behov for at kigge bredt på whistleblower-ordninger.

»Først skal vi tage stilling til, om en whistleblower-ordning skal være praksis på områder, hvor det er vigtigt, at anmeldere ikke kommer i klemme. Lægemiddelindustrien kunne være ét område, men det vil være i en samlet vurdering af behovet på flere områder,« siger han og gør opmærksom på, at der allerede er en omfattende kontrol af lægemidler fra danske myndigheders side.

Alligevel bør det ifølge Flemming Møller Mortensen dog undersøges, om virksomhederne sanktioneres i tilstrækkelig grad, når de overtræder loven.

»Det er selvfølgelig et område, hvor vi skal skele til andre EU-lande, fordi det danske marked er så småt. Samtidig skal vi selvfølgelig vægte patientsikkerheden højest. Det gør vi ved at sanktionere på den rigtige måde,« siger han.

Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (LIF) Ida Sofie Jensen mener, at åbenheden om beslutningerne og klagemulighederne til overordnede myndigheder som udgangspunkt overflødiggør en whistleblower-ordning på brancheniveau.

»Men kan der sandsynliggøres et behov for en hotlinefunktion eller lignende som supplement til whistleblower-ordningerne i virksomhederne, er vi da parate til at drøfte det. I så fald bør det være en ordning, der gælder alle brancheområder og myndigheder. Men lad os nu lige se dokumentationen for behovet,« siger hun i en skriftlig udtalelse og understreger, at hun ingenlunde kan nikke genkendende til Peter C. Gøtzsches beskrivelse af industrien.

»Man skal huske på, at Danmark har et af de mest transparente systemer, hvad angår lægemiddelforbrug og den enkelte læges ordination af medicin. Eksemplerne på uregelmæssigheder, eller fusk om man vil, er få og små,« siger Ida Sofie Jensen.

Tilbage i april 2011 etablerede lægemiddelindustrien et etisk nævn, som fører tilsyn med branchens markedsføringsaktiviteter. Den kontrol er ifølge Ida Sofie Jensen med til at holde virksomhederne i ørerne.

»Selv om det er sager i småtingsafdelingen skal de undgås, og det etiske nævn tager sagerne alvorligt, og tilsynet kan give op til sekscifrede bøder,« siger hun.

Nævnet udstedte ifølge opgørelsen for 2012 61 bøder for i alt 2,1 millioner kroner til medicinalvirksomheder, der har forbrudt sig mod branchens egne regler.

Dagens Gossip