Whitney Houstons datter forlovet

Skrevet af Aller

11/07/2013
Trods omgivelsernes kritik vil Bobbi Kristina Brown giftes med sin kæreste Nick Gordon, som har været hendes uofficielle adoptivbror siden han var 12 år. Dengang tog Houston og hendes daværende mand Bobby Brown drengen til sig, og de familielignende relationer har fået mange til at rynke på næsen af Bobbi Kristinas forhold til Gordon. Den 20-årige vordende brud er imidelertid ligeglad. Hun bekræfter forlovelsen på Facebook og går til angreb på kritikerne: »Jeg er træt af at høre folk sige »addr, du er forlovet med din bror« eller stille spørgsmål som »mon vi ville være sammen, hvis Whitney stadig var i live«. Det er der ingen grund til. Vi er hverken bror og søster eller adoptivbror og søster«, skriver popdivaens datter og påpeger, at hendes mor faktisk var den første, som gættede på, at de unge ville forelske sig. »Og min mor kendte mig altså bedre, end nogen af jer gør«, lyder det. Bobbi Kristina og hendes tilkommende fandt sammen kort efter Houstons død i februar sidste år og den nyforlovede skuespillerspire opfordrer folk til at holde deres kritik for sig selv: »I skal holde op med at fælde dom over mit parforhold. Det er måske ikke perfekt. Vi har haft vores problemer og vil få det igen, men sådan er det for alle«, skriver Brown og tilføjer: »Jeres holdninger er jeres og ikke mine. Det er min beslutning, hvem jeg vil være sammen med, og de beslutninger, jeg træffer, har intet med andre at gøre«. Det har to gange siden Houstons død forlydt, at hendes og Bobby Browns datter havde forlovet sig med Gordon, men i begge tilfælde blev rygterne dementeret.

Dagens topnyheder