Wiggins bøjer sig for Chris Froome

- Jeg mener, at han har optjent retten til også at lede holdet næste år og gøre det hele igen, lyder det fra Wiggins.

Det var først kort før Touren, at Bradley Wiggins blev fjernet fra Skys Tour-trup af holdets ledelse - officielt på grund af skadesproblemer, men i manges øjne også for at undgå en åbenlys konflikt internt på holdet. Om Froomes præstation siger Wiggins:

- Han kom ind i løbet som en uomtvistelig favorit. Efter at have set, hvad han havde gjort i løbene op til Touren, så var det bare et spørgsmål at fortsætte med det, han havde gjort hele året. Og det gjorde han, det var utroligt, siger Wiggins, der også slår fast, at det vurderet i bagklogskabens lys var godt, at han ikke kom med til Touren.

- Jeg havde problemer med skader, og det var kommet til et punkt, hvor jeg måtte forholde mig til det. Jeg kunne ikke blive ved med at grave hovedet ned i sandet.

Bradley Wiggins forbereder sig i øjeblikket på VM i enkeltstart.

Dagens Gossip

Dagens TV