Wikipedia beder om penge: Støt det gratis bibliotek på nettet

Det gratis og aldeles omfattende bibliotek på nettet, Wikipedia, beder nu brugerne om økonomisk hjælp.

Det er stifteren, Jimmy Wales, der appellerer brugerne til at hjælpe med økonomi til at fortsætte driften af Wikipedia, og det sker med indtrængende ord.

- Google har måske nær ved en million servere. Yahoo har noget i retning af 13.000 ansatte. Wikipedia har 679 servere og 95 ansatte. Wikipedia er den femtestørste hjemmeside på internettet og betjener 420 millioner forskellige mennesker hver måned - med milliarder af sidevisninger. Forretning er en udmærket ting, og reklamer er ikke af det onde, men de hører ikke hjemme her. Ikke på Wikipedia, skriver han på hjemmesiden.

- Wikipedia er noget helt specielt. Som et bibliotek eller en offentlig park. Det er som et tempel for sindet. Det er et sted, hvor vi alle kan gå hen for at tænke, for at lære og for at dele vores viden med andre. Da jeg grundlagde Wikipedia, kunne jeg have valgt at starte den som en profitskabende virksomhed med reklamebannere, men jeg besluttede mig for at gøre det anderledes. Vi har arbejdet hårdt gennem årene for at holde organisationen trimmet og effektiv, lyder det fra Jimmy Wales.

Her på netnyhederne.dk vil vi gerne støtte fortsat brug og hjælp fra Wikipedia, og derfor kan du klikke her og læse mere på wikipedia.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV