Wilbek skifter: Nøddesbo erstatter Mensah

Forud for onsdagens VM-kvartfinale har Ulrik Wilbek valgt at benytte sin af sin anden og sidste udskiftningsmulighed under slutrunden.

Ganske som ventet er det endnu engang Jesper Nøddesbo, der er hovedpersonen - denne gang som indskifter på bekostning af Mads Mensah Larsen.

- Nøddesbos fodskade er ikke længere en hindring for, at han kan spille, og han har fint bestået de tests, vi har kørt med ham, siger landstræneren i forhold til, at FC Barcelona spilleren igen er at finde på holdet.

- Vi har ikke villet turde tage chancer med, at Nøddesbo måske kun kunne spille en eller halvanden kamp, og jeg føler, at vi nu har vished for, at han vil være fit til at spille de tre kampe, vi i heldigste fald vil skulle spille her i Barcelona, siger Wilbek videre.

Fravalget af Mads Mensah Larsen kommenterer Ulrik Wilbek således:

- Der er på ingen måde tale om, at Mads har spillet sig af holdet. Tværtimod har vi været ovenud tilfreds med hans indsats - primært i forsvaret. Men når vi nu står i disse knald eller fald situationer, har vi skønnet, at vi helt naturligt skal bruge den enorme rutine, Jesper Nøddesbo kan tilføre.

Dagens Gossip

Dagens TV