William Kvist bliver i Stuttgart

Hvis William Kvist inderst inde har gået og ønsket sig væk fra VfB Stuttgart, har han fået en ærgerlig melding mandag.

Mens truppen med otte nye spillere har indledt træningen med henblik på den kommende sæson, fortæller sportsdirektør Jochen Schneider til Kicker, at William Kvist bliver i klubben.

Der har ellers været masser af spekulationer om det modsatte.

- Det er ikke sådan, at vi vil af med ham, siger Schneider til magasinet.

William Kvist stødte først til truppen i fredags efter landskampe og lidt ferie. På samme måde har flere andre spillere fået lov at starte lidt senere end de øvrige.

/ritzau/

 

Dagens Gossip