Wimbledon indleder med overraskelse

Det var en stor tennisoverraskelse, da femteseedede Sara Errani røg hovedkulds ud i første runde af grand slam-turneringen Wimbledon mandag eftermiddag.

Errani tabte 3-6, 2-6 til 19-årige Monica Puig fra Puerto Rico. Italienske Errani har døjet med en lyskeskade den sidste uges tid og meldte fra til opvarmningsturneringen i Eastbourne i sidste uge.

Errani er nummer fem på verdensranglisten for kvinder, mens Puig er rangeret som nummer 65.

I årets udgave af grand slam-turneringen French Open kom Errani til semifinalen, mens hun tabte i finalen til Maria Sharapova i grusturneringen sidste år.

/ritzau/

 

Dagens Gossip