Woodstock-legende skal hvile i festivalens jord

Skrevet af Aller

12/07/2013
I 1969 åbnede Richie Havens Woodstock-festivalen og nu bliver sangeren stedt til hvile på det sted, hvor han skrev musikhistorie sammen med 400.000 forventningsfulde hippier. Havens døde i foråret og i næste måned nedsættes hans aske ved det kunstcenter, der i dag ligger på det berømte område i staten New York. Begivenheden finder sted den 18. august, der ifølge Havens’ pårørende bliver »en dag fyldt med sang og erindringer«. Det var slet ikke meningen, at,Havens skulle være den første på scenen i Woodstock. Mange af festivalens øvrige kunstnere sad imidlertid fast i trafikken og kunne først nå frem med flere timers forsinkelse. Folkrocksangeren trådte til og gav en koncert, der blev så lang, at han løb tør for materiale. »Jeg blev ved i tre timer, indtil nogle af de andre langt om længe dukkede op«, fortalte Havens i forbindelse med 20-års jubilæet i 1989. I april døde den 72-årige sanger og han får nu omsider sit sidste hvilested. Alle kan deltage den 18. august. Det kræver blot en gratis billet. Datoen er valgt, fordi de »tre dage med fred og musik« på landmanden Max Yasgurs marker sluttede den 18. august 1969.

Dagens topnyheder