'Work bitch': Israelsk mand laver parodi på Britney Spears musikvideo

Han ligner slet ikke Britney Spears, og det er heller ikke meningen.

Alligevel har den 31-årige Gal Volinez fra Israel stor succes med at være Britney Spears.

Lyder det underligt? Det er det.

Læs også: Plastikopererede look-a-likes synger plastik-pop

For den 150 kilo tunge mand har optaget sig selv på video og klippet sig ind i Britney Spears' musikvideo til sangen "Work B--ch".

Videoen er blevet set næsten to millioner gange på YouTube, men selvom det ser meget sjovt ud, så er der faktisk en del alvor i videoen, fortæller den 31-årige til Daily News. Formålet med videoen er blandt andet, at se på de tabuer, der er omkring vores kroppe.

- Jeg elsker det sted i videoen, hvor jeg danser. Det skaber en skøn dissonans mellem min fede krop og de bevægelser, den laver. For mig er det vigtigt at se nærmere på sociale tabuer, der er forbundet med vores kroppe. Hvad betyder det at være en accepteret "popstjerne" - og hvad er det rigtige udseende og den korrekte opførsel?, spørger han undrende New York Daily News.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Volinez har selv filmet, imens han har imiteret Britney Spears' bevægelser, som han har set på en bærbar computer. Det var ikke en helt let proces, da det tog meget lang tid for ham at klippe sig selv ind i videoen.

Men resultatet er skræmmende sjovt.

Se videoen hér:

Dagens Gossip

Dagens TV