Wozniacki: Berømmelsen udfordrer parforholdet

- Nogle gange kan berømmelse føre til uventet opmærksomhed på dit privatliv. Især da mit forhold til Rory blev offentligt. Han er en af de bedste og mest berømte golfspillere i verden, og helt ærligt, så er det en udfordring at holde forholdet kørende, fordi vi begge har travle kalendere, skriver Wozniacki.

Caroline Wozniacki spiller i øjeblikket China Open, og turneringen i Beijing er den sidste inden sæsonfinalen, WTA Championships i Istanbul, og skal danskeren skal gøre sig nogen forhåbninger om at kvalificere sig, så kræver det, at hun kommer langt i Kina.

Og i den forbindelse skriver danskeren nu et åbent brev til sine kinesiske fans. Udover tankerne om hende og Roys forhold fortæller hun også om de mange rejser og den tidligere placering som nummer et i verden.

Ifølge flere medier var forholdet mellem de to sportsstjerner i opløsning, men det har Wozniacki siden afvist. Efterfølgende gik rygterne så på, at Caroline og Rory nu var blevet forlovet, men det viste sig ikke at have noget på sig.

- Jeg holder ikke øje med, hvad medierne skriver om os. For mig er det bare en del af jobbet. Hvis du klarer dig godt og er populær, så vil du altid være et offer for sladder. Men trods vores travle planer har vi alligevel fået vores forhold til at fungere indtil videre. Og forhåbentlig kan vi blive ved med det.

- Hvis jeg bliver forlovet, er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg vil fortælle det. Det er ikke rigtigt noget, jeg har tænkt så meget over, skriver Wozniacki i China Daily.

Hun fortæller endvidere, at hun finder tryghed i en bamse, som hjælper hende med at slappe af, når hun er på lange flyture uden kæresten.

- En anden hemmelighed om mig er, at jeg sommetider bærer rundt på en bamse i min bagage, når jeg rejser rundt i verdenen. At sove med en bamse hjælper mig med at slappe af.

Den danske stjerne afslører også, at hun elsker cookies - især med chokolade. Faktisk så meget, at hun selv har lært at bage dem til stor fornøjelse for hele familien.

Wozniacki er kommet godt fra start i Kina, hvor hun nu står overfor amerikanske Sloane Stephens i tredje runde af China Open.

Dagens Gossip