Wozniacki fortryder sit forbrug af trænere

Hun har gennem stort set hele sin karriere haft sin far, Piotr Wozniacki, tilknyttet som træner, og derudover har hun i perioder haft adskillige andre tennistrænere i sit team. Fælles for de fleste af dem er dog, at de ikke har holdt særligt længe, før Caroline Wozniacki er vendt tilbage til den velkendte coaching fra farmand Piotr.

Og set i bakspejlet siger Wozniacki nu, at tålmodigheden over for hendes tidligere trænere kunne have ligget på et større sted.

- Hvis man ser tilbage, skulle jeg nok have givet dem mere tid. På den anden side har det været lærerigt for mig, siger Wozniacki i magasinet Tennis-Journal om fyringerne af trænerne Thomas Johansson og Ricardo Sanchez.Hun forklarer dog også, at grunden til de mange forskellige trænere skyldtes, at hun skulle finde sin egen spillestil. Den er nu fundet, og derfor forventer det danske tennises ikke de samme udskiftninger.

- Jeg er for god en spiller til at prøve forskellige ting. Det føltes bare ikke rigtigt, og det var ikke det rigtige tidspunkt. De var gode trænere, og de har gjort det godt. Mentalt havde jeg brug for, at der var nogen der, og det er fint, hvis de kan rykke mig lidt spillemæssigt, men alle har brug for forskellige ting, og nu ved jeg, hvad der fungerer for mig, siger Wozniacki.

Hun deltager i øjeblikket i en grusturnering i Stuttgart, der er opvarmning før French Open i Paris i maj.

Dagens Gossip