Wozniacki klar til Kerber i semifinalen efter stærkt comeback

Den tidligere verdensetter var i problemer i starten af kampen og tabte klart første sæt, men hun demonstrerede mental styrke, fik vendt modgangen og vandt sikkert de næste to sæt. Danskeren møder nu  tyske Angelique Kerber i semifinalen, efter at Kerber i sin kvartfinale besejrede polakken Agnieszka Radwanska. I den anden semifinale mødes Venus Williams og Petra Kvitova.

Caroline Wozniacki har tidligere i karrieren mødt tyske Kerber seks gange, og de to spillere har hver tre sejre. Senest mødtes de i i foråret i Indian Wells, hvor Wozniacki vandt kampen i tre sæt. På verdensranglisten er der heller ikke meget, der skiller de to spillere. Her er danskeren nummer otte, mens Kerber er nier.

Turneringen i Japan er danskerens comeback efter en måneds pause i kølvandet på hendes tidlige exit i US Open. Det er femte gang i år, at Wozniacki når frem til en semifinale i en WTA-turnering, men hun har indtil nu ingen turneringssejre i 2013.

Dagens Gossip