Wozniacki møder useedet kineser i US Open

Her skal den 23-årige danske tennisspiller i første runde op imod den 24-årige kineser Duan Ying-Ying, der ligger nummer 135 på verdensranglisten, mens Caroline Wozniacki rangerer som nummer otte. 

Duan Ying-Ying måtte kæmpe sig vej gennem kvalifikationsturneringen for bare at spille med i US Open, hvor hun i øvrigt er debutant.

Modsat sin kinesiske modstander, der er useedet i den amerikanske Grand Slam-turnering, er Caroline Wozniacki seedet som nummer seks, og hun er således storfavorit til at gå videre til anden runde.

Vinder Caroline Wozniacki som forventet, står hun til at møde enten Chanelle Scheepers eller Chanel Simmonds - begge fra Sydafrika.  US Open er den Grand Slam-turnering, som den tidligere danske verdensetter har været tættest på at vinde hidtil i sin karriere. Her var Caroline Wozniacki tilbage i 2009 i finalen, hvor det dog blev til et nederlag.

Dagens Gossip