Wozniacki slår Serena Williams bøddel i Eastbourne

Efter et par tidlige nederlag i de seneste WTA-turneringer kom tennisstjernen Caroline Wozniacki søndag godt fra start ved græsturneringen i Eastbourne.

I første runde vandt hun med cifrene 6-1, 6-3 over franske Alize Cornet

Det var syvende gang i otte møder, at Wozniacki besejrede den franske kvinde, der flere gange i karrieren har slået verdensetteren Serena Williams - blandt andet ved Wimbledon i 2014.

Danskeren kom flyvende fra start og bragte sig på 4-0 efter to servegennembrud. Kort efter tog hun første sæt i overbevisende stil efter bare 32 minutter.

Andet sæt var meget mere jævnbyrdigt. Her tog det lige så lang tid at komme frem til stillingen 3-2, og det var Cornet, der tog teten med et brud til netop den stilling.

Wozniacki svarede dog hurtigt tilbage med et brud og servede sig sikkert på 4-3. Danskeren fortsatte i samme spor og tabte ikke flere partier i kampen.

I anden runde skal hun nu møde australieren Samantha Stosur, der er syvendeseedet i turneringen. Hun sad over i første runde.

Ni gange tidligere har de mødt hinanden, og danskeren fører 5-4. Alene på græsset i Eastbourne har de mødt hinanden tre gange. Wozniacki har vundet de to seneste opgør, s om var i 2014 og i 2009, hvor hun vandt hele turneringen.

Turneringen i Eastbourne fungerer som sidste opvarmning inden grand slam-turneringen Wimbledon, der begynder næste mandag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip