Wozniacki slipper for Li Na: Tjekke venter i 1/8-finale

Caroline Wozniacki slipper for at møde verdensranglistens nummer to, kineseren Li Na, i mandagens 1/8-finale ved Wimbledon.

Den stærke kineser fik slet ikke sit spil til at fungere i fredagens opgør mod Barbora Zahlavova Strycova fra Tjekkiet.

Strycova, der blot er nummer 43 i verden, vandt med 7-6, 7-6 over Li Na.

Begge sæt blev afgjort i tætte tiebreaks, men tjekken viste gode nerver. Også da Strycova troede, at hun havde vundet kampen. Li Na fik medhold i en challenge, og så måtte den 27-årige tjekke på den igen.

Caroline Wozniacki vandt tidligere på fredagen 6-3, 6-0 over 16-årige Ana Konjuh fra Kroatien.

/ritzau/

Dagens Gossip