Wozniacki: Tennis er den største kvindesport i verden

Da det amerikanske erhvervsmagasin Forbes tidligere i denne måned opstillede en liste over de 100 bedst betalte sportsstjerner, var tre på listen kvinder. De var alle tre tennisspillere.

Det finder den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki kun naturligt.

- Kvindetennis er den største sportsgren i verden på kvindesiden.

- Hos mænd er også fodbold, golf, formel 1, basketball, NHL og NFL populært, alt efter hvor du er fra i verden, og hvad du kan lide. Men hos os er tennis klart størst, siger Danmarks største kvindelige sportsnavn.

Hun forklarer det således:

- Jeg tror, det er fordi, at tennis er promoveret så godt. Folk kan lide intensiteten og det høje niveau. Dermed ikke sagt, at niveauet ikke er højt i andre sportsgrene hos kvinder.

- Jeg tror bare, at folk har deres traditioner, og eksempelvis er Premier League nærmest en religion i England. Det er bare kun mændene, de går ind og ser, mens både mænd og kvinder altid er blevet set i tennis, siger Caroline Wozniacki.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

De tre kvinder på Forbes' top 100 er Maria Sharapova (nummer 22), Serena Williams (68) og Li Na (85).

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip