Wozniacki trækker sig fra turnering i Moskva

Tennisspilleren Caroline Wozniacki har meldt afbud til WTA-turneringen Kremlin Cup, som bliver spillet i næste uge i Moskva.

Den danske US Open-finalists navn figurerer ikke længere på deltagerlisten.

Der foreligger endnu ingen officiel grund til, hvorfor Caroline Wozniacki ikke er med ved Kremlin Cup, som hun vandt for to år siden.

Det er blot lidt over en uge siden, at hun på turneringens hjemmeside gav udtryk for, at hun glædede sig til at spille turneringen.

Kremlin Cup er den sidste turnering før WTA-sæsonfinalen i Singapore, hvor Caroline Wozniacki også er med.

Danskeren er på den seneste verdensrangliste rangeret som nummer ni i verden.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV