Wozniacki videre i Australian Open

Caroline Wozniacki slår ukrainske Lesia Tsurenko i to sæt med cifrene 6-4, 6-3 i tredje runde i Australian Open i Melbourne. Dermed er Wozniacki videre til 1/8-finalen.

Her skal Wozniacki møde russeren Svetlana Kuznetsova.

Kampen mellem Caroline Wozniacki og Lesia Tsurenko var deres første. Og det blev en svær match for ukraineren, trods mange fejl fra Wozniacki - især i første del af kampen.

Det var ellers en ukrainer med stor selvtillid, som Wozniacki mødte i tredje runde af Australian Open.

For selv om ukrainske Lesia Tsurenko kun ligger nummer 85 i verden, kom hun til Melbourne på en bølge af sejre.

Ved sæsonens begyndelse nåede hun frem til semifinalen ved WTA-turneringen Brisbane Internation, hvor Wozniacki blev slået ud i første runde.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV