Wozniackis efterfølger: Det er en drøm

Victoria Azarenka er meget glad for, at hun nu er sikker på at slutte 2012 som nummer et på kvindernes verdensrangliste i tennis.

- Det føles fantastisk, det er en drøm, der går i opfyldelse, siger den hviderussiske spiller ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun afløser danske Caroline Wozniacki, som de to seneste år er sluttet øverst på ranglisten ved årets afslutning.

Sent fredag vandt Victoria Azarenka 7-6, 6-3 over kineseren Li Na ved WTA-sæsonfinalen i Istanbul.

Dermed kvalificerede Azarenka sig til semifinalen, hvor russiske Maria Sharapova venter.

- Jeg vil spille mine sidste kampe her og nyde at være nummer et. Jeg vil have fokus på denne turnering, der er mange udfordringer forude, siger hviderusseren.

I den anden semifinale møder amerikaneren Serena Williams polakken Agnieszka Radwanska.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip