WTO skruer ned for sin globale vækstprognose

Den globale vækst bliver noget lavere end ventet i 2015.

Det mener Verdenshandelsorganisationen WTO, der regner med, at den globale vækst næste år bliver på fire procent.

WTO er den organisation, hvor lande verden over forhandler for at søge at fremme frihandelsaftaler.

Den hidtidige vækstprognose for 2015 har ellers lydt på 5,3 procent.

Vækstprognosen er ikke det eneste, som WTO justerer på.

Væksten i den globale handel i indeværende år ventes nu kun at stige med 3,1 procent.

Ved prognosen i april nåede WTO's regnedrenge frem til, at det mest sandsynlige var en vækst på 4,7 procent.

WTO siger, at prognoserne nedskrives, fordi den økonomiske vækst har været svagere end ventet, ligesom efterspørgslen har været svagere end ventet i første halvdel af 2014.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip