X Factor audition: Kalder dommerne "junkier" og "røvhuller"

X Factor 2014 bliver ikke kedeligt, lover DR.

Dommerne Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn blev kaldt for både "junkier" og "røvhuller" ved auditionen i Aarhus. Ordene faldt fra deltagere, der ikke kunne tåle mosten.

Selv om dommerne mente, at der var langt mellem talenterne i Aarhus, så var der dog små strålende lysglimt i mængden, skriver DR.

Læs også: Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman skal være dommere

I dag startede så audition i København, hvor der er mange forskellige mennesker, der har et håb om at komme med i X Factor. Der er både sygeplejersker, malere og folkeskoleelever.

Sygeplejerskstuderende Kristina glæder sig til at kunne dele sin egen musik med folk:

- Min musik handler om at være menneske, det er noget, alle kan relatere til, siger hun til DR.

Læs også: X Factor-vært Eva Harlou vil ikke sammenlignes med andre

Lulu er også spændt på dagen. Med sit lange stærkt lyserøde hår og lange øjenvipper, er hunogså klar i venterummet. Hun har en tendens til at snuble, når hun bliver nervøs.

- Jeg har ikke taget høje hæle på og håber bare, det ikke er i dag, jeg skal snuble, forklarer Lulu.

2014-udgaven af X Factor er formentlig den sidste af slagsen på dansk tv.

Dagens Gossip