X Factor-dommer vil lave talentshow i Afghanistan

Det kan godt være, at Afghanistan har været plaget af krig og uroligheder i mange år - men folk fortsætter deres almindelige liv og ser fjernsyn som alle andre.

Det mener engelske Simon Cowell, der er kendt som den spydige dommer i X Factor i USA og Storbritannien og i Britain's Got Talent.

Derfor vil han nu lave Afghanistan's Got Talent, hvor almindelige afghanere kan vise deres særlige talenter frem for hele landet.

Det skriver The Sun.

Simon Cowell skulle angiveligt være på jagt efter afghanske stjerner, der kan være dommere og vært.

Got Talent-programmerne findes i forvejen i 57 lande - blandt andet Danmark, hvor det blot hedder Talent.

Dagens Gossip