X Factor: Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman skal være dommere

Så er det officielt. Lina Rafn og Remee er tilbage som dommere i 'X Factor' efter flere års pause, mens Thomas Blachman er med for femte gang. Det skriver DR i en pressmeddelelse.

Dermed er X Factor tilbage i startopstillingen i 2008:

- Vi har haft et stort ønske om at genforene de tre, fortæller Rasmus Ladefoged, DRs underholdningsredaktør, og fortsætter:

- Den originale dommertrio med Blachman, Remee og Lina var i den grad med til at lægge fundamentet til det, vi i dag kender som Danmarks største underholdningsprogram. De var fantastiske sammen og skabte tv i absolut topklasse. Det er fem år siden, de sidst sad sammen, og der er sket meget siden da.

Også auditions vender tilbage i gammel stil. De senere år er auditions afviklet med publikum, men det vil i 2014 blive uden publikum - ligesom det var i X Factors spæde start.

Remee vandt den første X Factor, da han sendte den unge Martin til tops. I anden sæson vandt Line Rafn med Linda Andrews. Thomas Blachman har endnu ikke vundet X Factor, så måske det skal være i 2014-sæsonen, der formentlig er den sidste X Factor på DR.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip