Xbox Music: Den ultimative alt-i-en musiktjeneste

Skrevet af Elo Christoffersen

15/10/2012

Dagens topnyheder

Markedet bugner af digital musik i form af downloadtjenester, internetradiotjenester og abonnementsbaserede musiktjenester. Brugerne er i dag nødsaget til at kombinere og anvende flere forskellige digitale musiktjenester for at opnå det optimale mix. Efterhånden som de mange tjenester skyder frem, øges kompleksiteten i forhold til brugeren – med musikken spredt over flere tjenester og indkøbt på forskellige devices.

Microsofts svar på en enkel løsning er Xbox Music, som er den første alt-i-en musiktjeneste på markedet. Med Xbox Music har du friheden til at streame dine gratis oprettede afspilningslister, du kan abonnere på al den musik, du ønsker, eller købe dine favoritsange til download.

Gennem skyen integreres musikoplevelsen på tværs af din tablet, pc, telefon og dit tv. Med mere end 30 millioner sange i det globale musikkatalog, begynder Xbox Music udrulningen i hele verdenen – i første omgang på Xbox 360 og senere på måneden på Windows 8 pc'er og tablets samt på mobiltelefoner, med Windows Phone 8, når denne lanceres. På sigt rulles Xbox Music desuden ud på andre platforme.

- Lanceringen af Xbox Music er en milepæl inden for simplificering af digital musik på alle typer af enheder, siger Don Mattrick, CEO for Interactive Entertainment Business hos Microsoft.

- Vi nedbryder de barrierer, der besværliggør folks musikoplevelser i dag ved tilbyde én musiktjeneste på tværs af alle dine enheder – din tablet, pc, smartphone og dit tv.

Xbox Music lanceres med et globalt musikkatalog på ca. 30 millioner numre fra verdens førende pladeselskaber.

Foto: Wikipedia.