Yahya Hassan mangler 7000 vælgererklæringer

Til Dagens.dk oplyser Kashif Ahmad, der for lidt over et halvt år siden stiftede Nationalpartiet sammen med to af sine brødre, at partiet mangler at få tusindvis af vælgererklæringer i hus.

For at blive opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg skal den 19-årige digter Yahya Hassan og resten af Nationalpartiet indsamle 20.260 vælgererklæringer senest 15 dage før valget.

- Det afhænger af valgdatoen, men noget tyder på, at vi kommer til at have omkring syv dage til at få indsamlet de sidste knap 7000 vælgererklæringer, siger Kashif Ahmad til Dagens.dk. 

Nationalpartiet kan i deres digitale system se, at der er blevet sendt 31.000 vælgererklæringer ud til borgere i hele landet.

Læs også: Hvis ikke Nationalpartiet bliver opstillingsberettiget inden valget, stiller partiet op som løsgængere.

Nu håber Kashif Ahmed, at statsministerens udskrivelse af valget kan medvirke til, at disse erklæringer bliver sendt retur og dermed gjort gyldige.

Hvis vælgererklæringerne ikke kommer retur, vil Nationalpartiets kandidater stille op som løsgængere, oplyser Kashif Ahmed.

Kontroverseielt parti opgiver 
Noget tyder på, at det kontroversielle Danskernes Parti, der i 2011 blev stiftet af Daniel Carlsen, der tidligere har benæget holocaust og været medlem af nynazistisk bevægelse, ikke kommer til at optræde på stemmesedlerne.

-  Jeg kan med rimelig sikkerhed sige, at vi ikke når at få indsamlet det nødvendige antal vælgererklæringer, siger Daniel Carlsen til Dagens.dk

- Vi satser på det om fire år, siger partilederen. 

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip