Ydmyget Berlusconi sikrer Italiens regering

Afstemningen resulterede ifølge avisen La Repubblica i 255 ja-stemmer og 70 nej-stemmer.

Dermed er en regeringskrise i Italien foreløbig drevet over, mens Berlusconi står tilbage som en ydmyget mand efter at have truet regeringen, som hans parti selv er den del af, skriver AFP.

Der er tale om en gedigen kovending fra Berlusconis side. For et par dage siden beordrede han sit partis fem ministre til at forlade regeringen, men partilederens diktat skabte så stærk uenighed i partiet, at det reelt var truet af sprængning, og onsdag inden afstemningen meddelte Berlusconi, at han har sadlet om:

»Vi har besluttet at stemme for en tillidserklæring, men ikke uden interne diskussioner,« siger han ifølge AFP.

Premierminister Enrico Letta opfordrede onsdag medlemmerne i begge parlamentets kamre til at tage ansvaret for Italien alvorligt, men blev alligevel totalt paf, da Berlusconi bekendtgjorde, at hans parti alligevel stemme for en tillidserklæring.

AFP beskriver, hvordan premierminister Letta modtog Berlusconis erklæring med en hovedrysten, mens resten af salen var sad lammet i fuldstændig tavshed.

Dagens Gossip

Dagens TV