YES! Tømmermænds-underholdningen er sikret

DR har netop sikret sig rettighederne til at vise den traditionsrige skihopkonkurrence fra Garmisch-Partenkirschen den 1. januar 2014, 2015 og 2016.

Dermed kan skihoppene følge i halen på en anden gammel tradition nytårsdags eftermiddag på DR1, nemlig nytårskoncerten fra Wien, skriver Danmarks Radio i en pressemeddelelse.

Udover de to hoprunder nytårsdag giver aftalen også DR mulighed for i pausen at vise det bedste fra Oberstdorf-konkurrencen, som bliver afviklet mellem jul og nytår.

SE OGSÅ: Sådan kommer du af med dine tømmermænd

Konkurrencen i Garmisch-Partenkirschen bliver sendt på tv-kanaler i store dele af Europa, og den har været holdt siden 1953. Selve sportsgrenen skihop skulle være opfundet i Norge, hvor disciplinen efter sigende første gang var på programmet i Trysil i 1862.

DR har sendt fra konkurrencen i årtier – lige bortset fra i 2008, hvor en sparerunde satte en stopper for sendingen. Det gav imidlertid en snebyge af henvendelser.

De seneste tre år har i gennemsnit godt 300.000 nytårsdvaske seere set skihop.

Dagens Gossip

Dagens TV