Yngre kvinde forsøgt voldtaget i tunnel

En 22-årig kvinde blev lørdag morgen offer for et voldtægtsforsøg.

Klokken 5 blev kvinden antastet bagfra i tunnellen mellem Brostræde og Pakhustorvet i Kolding.

- Manden forsøgte, at lægge kvinden ned og ville knappe hendes bukser op. Men hun gjorde så meget modstand, at manden opgav sit forehavende og stak af, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til dagens.dk.

Hvad mandens hensigt har været, står hen i det uvisse. Det kan enten være et voldtægtsforsøg eller blufærdighedskrænkelse, mener vagtchefen.

Gerningsmanden beskrives som dansker, 25-32 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning. Han var iført mørkt tøj, læderhandsker, en strikhue der var smøget op og der var et større logo (gult med rødt) på enten strikhuen eller jakken.

Den yngre kvinde er fra lokalområdet.

Politiet søger vidner, der muligvis har set episoden. Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV