YouSee lukker i dag for gammelt digitalt format

I dag lukker YouSee for 31 tv-kanaler, der distribueres i det gamle digitale format kaldet MPEG2. De pågældende kanaler vil fremover kun blive sendt digitalt i HD, det vil sige i MPEG4-format.

Lukningen begynderved 9-tiden og forventes at være overstået klokken 12. Processen er tilrettelagt, så det primært er de mindst sete kanaler, der slukkes først, mens MPEG2-udgaven af de mest populære, DR1 og TV 2, slukkes sidst.

- Vi venter med at gå i gang, til morgen-tv-udsendelserne er overstået, og så tager vi det ellers gradvist i løbet af formiddagen. Det giver os en god fornemmelse af, hvordan det forløber rent teknisk, og hvordan det bliver modtaget af kunderne, siger afdelingschef Lars Techen Nielsen, YouSee.

YouSee har i de seneste uger varslet de forestående ændringer i email og med rulletekster på flere af de berørte kanaler. Når MPEG2-versionerne forsvinder i løbet af dagen, vil de blive erstattet af et skilt, der informerer om, hvad der er sket.

YouSee vurderer, at lukningen i praksis vil berøre færre end 50.000 husstande.

Nedenunder kan du se det billede, der fremkommer, hvis du ikke kan modtage MPEG4.

Dagens Gossip