Zac Efron har brækket kæben

Et uheld i hjemmet har kostet Zac Efron en brækket kæbe. Skuespilleren gled i noget vand og faldt så uheldigt, at han slog ansigtet i gulvet.

Skaden var så slemt, at lægerne på skadestuen i Los Angeles måtte sætte den tidligere »High School Musical«-stjernes kæber sammen med ståltråd, så han i en periode er henvist til flydende føde via sugerør.

Ved faldet pådrog Efron sig også en flænge i ansigtet og den krævede syning.

På grund af skaden måtte han sende afbud til en fest i Los Angeles i aftes. Det vides dog endnu ikke, om den brækkede kæbe får indflyelse på Efrons næste filmopgave. Han har påtaget sig en af hovedrollerne i actionthrilleren »Autobahn«, der netop er sat i forproduktion.

Den 26-årige skuespillers 2013 har været op ad bakke. Han har kæmpet med et kokainmisbrug og været indlagt til afvænning to gange i år.

Dagens Gossip

Dagens TV