Zangenberg genforenet med ekskæresten

Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig, og mellem det tidligere par, komikeren Mikael Wulff og skuespillerinden Julie Zangenberg, er der stadig venskabelige følelser.

I hvert fald mødes de to nu igen - her i forbindelse med et fælles projekt. Det afslører Zangenberg på sin Instagram-profil, hvor hun har delt af billede af parret, der nu kører et professionelt parløb.

- Arbejder med ham her på noget meget, meget spændende, skriver den 25-årige skuespillerinde, der hylder ekskæresten med et hjerte-symbol og beskriver Wulff som "en af de fantastiske mænd i mit liv."

Hverken Zangenberg eller Wulff afslører, hvad samarbejdet mere præcist går ud på, men skuespillerinden knytter det kryptiske ord "nye kreationer" til projektet.

Både Mikael Wulff og Julie Zangenberg er for nylig blevet singler. I august brød Zangenberg med fodboldkæresten gennem tre år, angriberen Nicklas Bendtner, mens Wulff og hans kæreste, modellen Clara Kowlessar, brød deres forlovelse.

Se den professionelle genforening mellem Zangenberg og Wulff her: http://instagram.com/p/vQ_WRznlLW/?modal=true

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV