Zenvo forsvarer sig mod Top Gear

Det danske firma erkender, at bilen gik i stykker to gange, men samtidig understreger de, at Top Gear undlod at fortælle informationer fra deres tests, som kunne være lige så spændende for seerne. Det skriver bilsektionen.dk.

Første gang Zenvoen gik i stykker under testningen, var det en kobling, den var galt med. Zenvo siger, at det skyldes en times ekstrem drifting af Top Gear-folkene.

Bliv ven med Dagens Biler på facebook - Klik her

Anden gang var det en intercooler, der var skyld i, at Zenvoen gik i brand. Også her var det efter en times hård kørsel, hvor Top Gear havde testet topfart på ST1′eren og brugt 50 liters benzin på omkring en time.

Til gengæld satte Zenvoen fantomtider, hvis man skal tro danskerne bag superbilen.

Først satte den højest målte topfart i et par år med 304 km/t. Efterfølgende målte Top Gear bilen fra 0-100 km/t. Den disciplin klarede Zenvoen på 2.69 sekunder på fugtig asfalt. Disse resultater fortalte det populære britiske motorshow intet om.

Tv-vært om dansk sportsvogn: Kald den giraffen og skyd den

I stedet valgte Top Gear at vise Zenvoens omgang med The Stig bag rattet på deres famøse Top Gear Test Track på en dag, hvor det mange steder i England blev frarådet at færdes i bil på grund af lave temperaturer og ekstrem regn.

Zenvo mener ikke, at den omgangstid fortæller noget om ST1′erens reelle potentiale, og de oplyser på hjemmesiden, at de glæder sig til at sætte en mere realistisk omgangstid i tørvejr.

Desuden fortalte Jeremy Clarkson, at Zenvoen koster 800.000 Pund fra ny, men den reelle pris er 660.000 Pund.

Web-tv: Sæt et strejf af farve i bilens forlygter

Der er altså ikke helt enighed om, hvorvidt det har været en retfærdig fremstilling af superbilen Zenvo ST1, men de kolde fakta er, at Zenvo brød sammen to gange under testningen. Til gengæld satte den højest målte topfart i et par år med 304 km/t, mens den klarede 0-100 km/t på 2.69 sekunder.

Af bilsektionen.dk.

Dagens Gossip