Zidan: Jeg skal ikke seks år i fængsel

Skrevet af Elo Christoffersen

22/11/2013
31-årige Mohamed Zidan er i følge den tyske avis Die Welt blevet idømt seks års fængsel for at betale med tre dækningsløse checks til et ejendomsmæglerfirma i Egypten, hvor han bor. I følge Mohamed Zidan må det bero på en misforståelse: - Det beror på en stor misforståelse. Og vi har nu fået opklaret misforståelsen mellem mig og byggefirmaet, så retsafgørelsen trækkes tilbage, siger Zidan i en pressemeddelelse. Læs også: Tidligere superligastjerne skal seks år i fængsel Sagen daterer sig tilbage til 2007, hvor han købte en villa i et nyt stort boligprojekt i Egypten. Men grundet urolighederne i hjemlandet blev boligen ikke færdigbygget og indflytningsklar til det lovede tidspunkt i 2010. Derfor stoppede Mohamed Zidan betalingerne til byggeriet – og det er så den sag, der nu er nået frem til retten. - Sagen er endt i retten uden mit vidende. Men jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der ikke ønsker at betale for noget, jeg ikke får. Den misforståelse er nu ryddet af vejen – og i dag glæder jeg mig bare til at modtage det hus, jeg blev lovet i 2010, fortæller Mohamed Zidan og fortsætter: - Jeg forstår selvfølgelig, at jeg som en kendt fodboldspiller trækker store overskrifter – og journalister skal passe deres arbejde – men denne her sag er en storm i et glas vand. Mohamed Zidan lever i dag i Abu Dhabi med hustru og søn og spiller i Bani Yas i den bedste liga i Forenede Arabiske Emirater. En kontrakt, der udløber i 2014.

Mest læste i dag

31-årige Mohamed Zidan er i følge den tyske avis Die Welt blevet idømt seks års fængsel for at betale med tre dækningsløse checks til et ejendomsmæglerfirma i Egypten, hvor han bor.

I følge Mohamed Zidan må det bero på en misforståelse:

- Det beror på en stor misforståelse. Og vi har nu fået opklaret misforståelsen mellem mig og byggefirmaet, så retsafgørelsen trækkes tilbage, siger Zidan i en pressemeddelelse.

Læs også: Tidligere superligastjerne skal seks år i fængsel

Sagen daterer sig tilbage til 2007, hvor han købte en villa i et nyt stort boligprojekt i Egypten. Men grundet urolighederne i hjemlandet blev boligen ikke færdigbygget og indflytningsklar til det lovede tidspunkt i 2010. Derfor stoppede Mohamed Zidan betalingerne til byggeriet – og det er så den sag, der nu er nået frem til retten.

- Sagen er endt i retten uden mit vidende. Men jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der ikke ønsker at betale for noget, jeg ikke får. Den misforståelse er nu ryddet af vejen – og i dag glæder jeg mig bare til at modtage det hus, jeg blev lovet i 2010, fortæller Mohamed Zidan og fortsætter:

- Jeg forstår selvfølgelig, at jeg som en kendt fodboldspiller trækker store overskrifter – og journalister skal passe deres arbejde – men denne her sag er en storm i et glas vand.

Mohamed Zidan lever i dag i Abu Dhabi med hustru og søn og spiller i Bani Yas i den bedste liga i Forenede Arabiske Emirater. En kontrakt, der udløber i 2014.