Zidane vil træne Real Madrid

Hvis Zinedine Zidane som træner har de samme taktiske og styringsmæssige evner, som han udviste i jobbet som fodboldspiller, så er der grund til at drømme stort - og det gør franskmanden - men han starter i det små.

- Jeg vil tage mit trænerdiplom. Så må vi senere se på den professionelle trænerlicens. Man må starte et sted, og jeg starter her, siger Zidane i et interview med L'Equipe.

Franskmanden med de algeriske rødder skal snart til eksamen.

Den franske kreatør, som sluttede karrieren som aktiv i Real Madrid, blev først knyttet til den spanske kongeklub som rådgiver og siden sportsdirektør. Den position forlod han dog for nylig.

- Hvorfor ikke blive træner for dette hold (Real Madrid) en dag? Det er aldrig den rette tid til at tale om det, for der er altid en træner i dette job, men du stillede mig spørgsmålet, og du fik et svar, siger Zidane.

Indtil videre er den tidligere verdens- og europaminister helt ydmyg omkring sin fremtid.

- Der er meget andet at gøre på forhånd. Vi må se, hvordan det hele ender, siger Zinedine Zidane.

Fodboldgeniet er for nylig blevet udødeliggjort i en bronzestatue, der i øjeblikket står udstillet foran Pompidou-centret i Paris og forestiller den situation, da han i 2006 stangede Italiens Marco Materazzi en skalle i brystkassen under VM-finalen - som Italien vandt.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip