Zlatan og Beckham sender PSG på mester-kurs

Med de tre point har PSG nu syv point ned til Marseille på andenpladsen, og det begynder efterhånden at ligne et mesterskab til Zlatan Ibrahimovic & co.

Og netop den svenske superstjerne markerede sig endnu engang for PSG, da klubben på udebane vandt 2-0 over Rennes.

Jeremy Menez havde lagt fundamentet til PSGs sejr, da han i det 56. minut bragte favoritterne på 1-0, men i de døende minutter blev det så Zlatans tur til at være i centrum.

I kampens tillægstid scorede svenskeren til slutresultatet, da han tæt på målstregen headede bolden i mål. David Beckham stod for den målgivende aflevering, da han chippede bolden over den fremadstormende Rennes-keeper. Bolden så ud til at være på vej i kassen, men Zlatan tog inden chancer og satte panden på og scorede til 2-0.

PSG leverede ikke en sprudlende indsats, men sikrede sig altså alligevel de tre point. Dermed fik Carlo Ancelottis tropper en resultatmæssig god optakt til onsdagens returopgør mod Barcelona i Champions League-kvartfinalerne.

 

 

 

 

Dagens Gossip